Tak fordi du har tilmeldt dig vores nyhedsbrev!
Luk
X
X

HOLD VENLIGST MUSEKNAPPEN NEDE NÅR DU TRÆKKER BILLEDET FRA SIDE TIL SIDE

Ok
2 May 2016

En tur til Kongens Lyngby

Nord for København ligger Kgs. Lyngby. En hyggelig by med mange muligheder, som du måske bedst kender for porcelænsfabrikken – Lyngby Porcelæn. Ud over sin stemningsfulde atmosfære rummer Lyngby en masse liv, caféer og butikker. Et besøg værd hvis du befinder dig i området, eller en kort tur med transport fra København. Her kan du læse, hvilke ting du skal foretage dig, når du besøger den naturskønne by.

Lyngby storcenter
På din færden rundt i Lyngby kan du ikke undgå at støde på det populære Lyngby Storcenter. Lyngby Storcenter er placeret i hjertet af Lyngby. I centret finder du et væld af butikker, der bugner af lækkerier inden for tøj, elektronik, legetøj, sko og meget andet. Hvis du er på udkig efter alt fra en god bog til et par nye skindhandsker er Lyngby Storcenter stedet med det bedste sortiment.

En af de butikker der er værd at aflægge et besøg, er PI-CPH, hvis eneste fysiske forretning er placeret i Lyngby Storcenter. I butikken finder du de lækreste smykker og accessoires fra en lang række populære brands. Her ud over er der også at nævne det luksusboheme inspireret brand Buch Copenhagen, den populære modebutik til børn Mini A ture og tekstil og tilbehørs forhandleren CPH LIVING.

Kendte caféer og restauranter
Vil du ud og nyde den friske luft efter at have shoppet løs? Så kan du besøge Mette Blomsterbergs Café, der er placeret på Toftebæksvej – en sidegade til Lyngby Hovedgade. Hvis du kender tv-ansigtet Mette Blomsterberg og hendes kreationer ved du, at du her finder de skønneste kager og desserter, der sætter mundvandet i gang. Blomsterbergs Café serverer også frokost og brunch.

Også den kendte Claus Meyer er at finde i Lyngby, hvor du kan spise overdådige retter på Meyers Spisehus. Meyers Spisehus er placeret på Lyngby Hovedgade. Her kan du få alt fra en dejlig morgenmad til frokost og aftensmad. Restauranten er helt klart et besøg værd, når du smager på de lækre råvarer, der er brugt til et fortryllende måltid til ganen.

Naturskønne omgivelser
Lyngby er blandt andet kendt for sin smukke natur. I sær de fine Lyngby Møller, som du kan opleve hvor Lyngby Hovedgade passerer Mølleåen, er et besøg værd. Møllerne består af Nordre Mølle, der er indrettet som en museumsmølle og Søndre Mølle, hvor du kan købe gryn og mel.
Tæt ved Lyngby i Sorgenfri finder du den smukke Slotspark, hvor du kan gå en fantastisk tur rundt under de høje træer. I Slotsparken finder du Sorgenfri Slot, der blev opført i 1705. Mølleåen løber også her igennem Slotsparken, hvor du kan se de mange dyr, der nyder de rolige naturomgivelser.
Klik her for at se mere


Sponseret af ShoppinStreet.dk

x

Kære Forbruger

Giv venligst forretningerne ros eller hjælp
dem til at blive bedre

Hvad enten I giver ros eller konstruktiv kritik, anbefaler vi at I bruger en god tone